Om konkurrencen
Konkurrencen er for medlemmer af Benefits. Benefits er Small Danish Hotels gæsteklub, hvor du som medlem får de bedste tilbud først og point på dine ophold i hele Danmark. Det er gratis at være med i klubben, og du tilmeldes automatisk når du deltager i konkurrencen. Du skal være mindst 18 år for at tilmelde dig og deltage i konkurrencen. Udmelding af Benefits sker via link til afmelding i vores e-mails.
Konkurrencen starter den 18. november og slutter den 24. december 2024. Du deltager i konkurrencen ved at indtaste dit navn og e-mail, og acceptere vilkårene for konkurrencen og tilmeldingen til Benefits (du skal tilmelde dig konkurrencen, selvom du allerede er medlem af Benefits).
Hver dag fra og med den 1. december til og med den 24. december kan du åbne dagens låge, og svare på et quiz-spørgsmål. Derved deltager du i konkurrencen om dagens præmie. For hvert spørgsmål, du svarer på, optjener du også et ekstra lod i konkurrencen om hovedpræmien.
Hvis du ikke når at være med fra starten, så gør det ikke noget. Du kan åbne låger og optjene lodder til hovedpræmien til og med den 24. december 2024. Du er dog kun med i konkurrencen om dagens præmie, når du besvarer dagens quiz-spørgsmål på dagen.
Generelle vilkår for deltagelse
Hver person må kun deltage med én e-mailadresse i konkurrencen. Forsøg på snyd medfører udelukkelse og fratagelse af retten til at modtage præmier. Det gælder også selvom en deltager, der er tilmeldt med flere e-mailadresser, allerede har fået meddelelse om, at der er vundet en præmie.
Alle vindere får direkte besked hver dag. Desuden offentliggøres vinderne med fornavn og bynavn her på julekalenderens vinderside.
Alle der deltager i konkurrencen accepterer vilkårene for medlemsskab af gæsteklubben Benefits, samt at Small Danish Hotels behandler persondata i henhold til politikken for behandling af persondata.
Ved spørgsmål til konkurrencen eller gæsteklubben kan du kontakte Small Danish Hotels på info@smalldanishhotels.dk eller telefon 75 64 87 00. Vi har åbent på telefonen alle hverdage fra 8.30-11.00 og igen 12.30-16.00.
Præmier og udtrækning af vindere
Vi trækker en vinder for hver dag i perioden 1.-24. december 2024. Alle der svarer korrekt på spørgsmålet bag dagens låge deltager i konkurrencen om dagens præmie. Vinderen trækkes og offentliggøres dagen efter.
Allerede i løbet af november trækker vi lod om ekstra præmie mellem alle tilmeldte. Vi trækker den første early-bird vinder efter den 19., 21., 23., 26. og 30. november.
I uge 2 trækker og melder vi vinderen af konkurrencens hovedpræmie, som er et gavekort til Small Danish Hotels til en værdi á 3.000 kr. Vinderen findes blandt alle, der har tilmeldt sig til konkurrencen. Trækningen sker ved tilfældig lodtrækning, hvor hvert lod der er optjent i løbet af konkurrencen giver en ekstra vinderchance i trækningen.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.
Samlet præmieoversigt:
- Early bird, 18. november: Frokost på Hotel Gilleleje Strand for 2 personer.
- Early bird, 20. november: Kroophold med 3-retters menu samt morgenmad på Låsby Kro og Hotel for 2 personer.
- Early bird, 22. november: Overnatning i skønt dobbeltværelse med Fjordudsigt, inklusiv lækker morgenbuffet på Tambohus Kro og Badehotel.
- Early bird, 25. november: Miniophold med 2 overnatninger på Hotel Palads Viborg for 2 personer.
- Early bird, 29. november: Overnatning for 2 personer med lækker morgenmad på Hotel Allinge.
- Dagspræmie 1. december: Overnatning på Fjelsted Skov Hotel og Konference med aftenbuffet for 2 personer.
- Dagspræmie 2. december: Overnatning med 3-retters menu på Aalbæk Badehotel for 2 personer.
- Dagspræmie 3. december: Overnatning med morgenbuffet på Hotel Knudsens Gaard for 2 personer.
- Dagspræmie 4. december: Overnatning med 3-retters menu på Hotel Thisted for 2 personer.
- Dagspræmie 5. december: 2 overnatninger med morgenmad på Taastrup Park Hotel.
- Dagspræmie 6. december: Lækker 3-retters menu på Munkebo Kro.
- Dagspræmie 7. december: Overnatning med 3-retters middag på Skjalm Hvide Hotel for 2 personer.
- Dagspræmie 8. december: Lækker 3-retters menu og vinmenu på Nørre Vissing Kro for 2 personer.
- Dagspræmie 9. december: Valgfrit koncertophold på Montra Hotel Sabro Kro 2 2025 for 2 personer.
- Dagspræmie 10. december: Overnatning med morgenmad på KOMPAS Hotel Aalborg for 2 personer.
- Dagspræmie 11. december: Tapas-ophold for 2 personer med 15 retter og vinmenu på Hotel Hedegaarden.
- Dagspræmie 12. december: Overnatning og cocktail på Hotel Oasia Aarhus.
- Dagspræmie 13. december: Aarhus getaway på Kaløvig Badehotel.
- Dagspræmie 14. december: Overnatning for 2 personer på Skovshoved Hotel.
- Dagspræmie 15. december: Overnatning med 3-retter middag og morgenmad på Hotel Skanderborghus.
- Dagspræmie 16. december: Miniophold på Gram Kro ved Gram Slot for 2 personer.
- Dagspræmie 17. december: Weekendophold på Hotel Gjerrild Kro.
- Dagspræmie 18. december: Overnatning for 2 personer inkl. 2-retters middag på Hotel Sønderborg Strand.
- Dagspræmie 19. december: Overnatning og lækker gavekurv fra Hotel Lisboa.
- Dagspræmie 20. december: Ophold for 2 personer i juniorsuite med lækker morgenbuffet på Hotel Svanen.
- Dagspræmie 21. december: Tapasophold for 2 personer på Purhus Kro.
- Dagspræmie 22. december: Overnatning for 2 personer inkl. 2-retters aftenmenu på Billum Kro.
- Dagspræmie 23. december: Kroophold for 2 personer inkl. 2-retters menu på Bov Kro.
- Dagspræmie 24. december: RomantiskRO på Fjordgaarden.